“En ridse i Borgerligheden” måler 129 x 147 cm.

Tæppet er quiltet på maskine.

(Nætterne mellem tirsdag og onsdag. Eller mellem torsdag og fredag. De er der.

Vi ved hvad vi skal kl 16:20. Vi kender klokken 16:20 og vi deler den med vores naboer. Den er hverdagen og borgerligheden. Vi er på samlebåndet allesammen. På vej ned af båndet i Føtex sidder vi og venter mellem mælken og vådservietterne – de er altså gode at have i hverdagen. Vi er stoppet med at tage stilling.

Når du fx møder din nabo på din vej, så ved du hvad han skal kl 16:20: Han er lige kommet hjem med børnene. så skal de lave mad. Så skal de spise. Men det er på andre tidspunkter.

Men natten er fuld af ridser og huller. Og i huller bor der ting og dyr vi ikke kender. Og vi kan se gennem ridserne, at der sker noget derinde.

Så selvom natten ikke har et navn, så sker der noget derinde. Og måske er det noget spændende, og måske møder du naboen igen. Han sidder derinde og lurer og venter.)

I nat sad han der da jeg kom. Han havde blanke øjne og så ud som om han lige var kommet hjem fra arbejde. Børnene havde han hentet på vejen. Nu skulle de lave mad og så skulle de spise. Han sad på græsset i sin have og hans ben sad fast i en revne. Den højre skulder havde han placeres op af stolpen på trampolinen. Lars.

Jeg listede tættere på ham. Jeg gik fra busk til busk, men det var bare symbolsk, for buskene var uden blade for det var en vinternat. Men han kunne ikke se mig fordi jeg gik fra busk til busk. Tilsidst stod jeg foran ham og jeg kunne se ned i den revne hans ben sad fast i. Der var sort, og hullet havde ingen sider. Græsplænen han sad på – og jeg stod foroverbøjet i en ret akavet stilling på, var vel hul. Måske var den 5 - 7 cm høj. Det så ihvertfakd sådan ud, som om jorden var hul. Jeg gik tættere på ham, og enden af mit bælte – det der stikker ud når man har spændt det – ramte ham i ansigtet.